Historien om AC-Stål
fra 1960 til i dag
I et tilbageblik fra virksomhedens start i 1960.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1960_2.jpg)
Her startede historien
den 25.marts 1960, på en bar mark i Fløng. Smedemester Aage Christiansen, startede virksomheden under navnet Fløng smede og maskinværksted
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1960_1.jpg)
Arbejdsopgaver
I 1960’erne var arbejdsopgaverne bl.a drivhusbygning, og spærene blev bygget på værkstedet i Fløng.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1963_4.jpg)
Familie virksomhed
I starten var det en typisk familie virksomhed, hvor værksted og familie boligen lå side om side.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1966_2.jpg)
Montering
Der blev monteret mange varmeanlæg i gartnerierne i 1960’erne
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1966_1.jpg)
Produkter
I 1960’erne blev det til mange komplette varmeanlæg i gartnerier, store fabriksbygninger og ejendomskomplekser samt varme, vand og sanitet i villaer med mere.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1964.jpg)
Tilbygning
Der blev monteret mange varmeanlæg i gartnerierne i 1960’erne
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1967.jpg)
Nye investeringer
I 1964 blev der for lidt plads i værkstedet, der måtte bygges til.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1970.jpg)
Produktion af skorstene
Samarbejdet med Dano Buddinge Værk, der startede i 1962 fortsætter, og der produceredes store skorstene, her er det i 1970.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1972_3.jpg)
Nye opgavetyper
Opgaverne bestod af olieforvarmere, siloer og lignende her er det i 1972.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1972_2.jpg)
Ingen opgave er for stor
Først i 1970’erne var næsten ingen opgave for stor, her er det i 1972.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1972_4.jpg)
Smeden tager opmærksomheden
Hele byen mærkede når ”Smeden” transporterede de store emner, derfor så man sig om efter et sted med en bedre beliggenhed, her er det 1972.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1975_1.jpg)
Nye lokaler
Den 4. april 1975 flyttede virksomheden til nye lokaler i Roskilde, samtidig skiftede virksomheden navn til ÅC-Stål A/S.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1975.jpg)
Mere plads
I Roskilde var der bedre plads til produktionen af de bærende stålkonstruktioner og kørebanetage til tankstationer, som vi efterhånden var begyndt at udføre, her i 1975.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1981.jpg)
Montering
Den 1. januar 1981 flyttede virksomheden til Osted, hvor der blev udført store renoverings- og nybygningsprojekter, bl.a. stålkonstruktioner og facader på Panum, samt nyopførelse af Palmehuset i Botanisk Have.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1984.jpg)
Industrileddet 5
I august 1983 flyttede vi til Svogerslev på Industrileddet 5, med den nuværende virksomhed, der på det tidspunkt hed ÅC-Stål af 1983 Aps.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1990.jpg)
Aktieselskab
I 1989 blev generationsskiftet indledt og Erik Plejdrup indtræder som medejer og direktør. Samtidig ændres navnet til ÅC-Stål A/S.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/1994.jpg)
Generationsskifte
Den 31. juli 1994 fratrådte Grethe og Aage Christiansen. Bente og Erik Plejdrup står herefter som ejere af ÅC-Stål A/S, og dermed var gennemførelsen af generationsskiftet afsluttet.
Navneændring
I 1999 ændres navnet igen, denne gang til AC-Stål A/S for at tilpasse os ”de nye tider” med internet og elektroniske medier – hvor et Å, som begyndelses bogstav, ikke fungerer.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/2001.jpg)
Rustfri- og tyndplade-afdeling
I 2001 supplerede vi med at oprette en rustfri- og tyndplade-afdeling i den nyerhvervede bygning på Industrileddet 11, kun få huse fra den eksisterende adresse på Industrileddet 5. (foto fra 1972)
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/2010_plade.jpg)
Nyt produktsortiment
Siden 2001 har vores separate rustfri- og tyndplade-afdeling gjort det muligt at udvide produktsortimentet, så det nu også omfatter rene rustfrie produkter samt tyndpladebearbejdning, og andre produkter særligt til industrien.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/2010_jubi.jpg)
50 års jubilæum
Den 25. marts 2010 havde vi den store fornøjelse at fejre AC-Ståls 50 års jubilæum med en reception i værkstedet for forretningsforbindelser og venner af huset.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/2010_2.jpg)
Nye udviklingsmuligheder
Den 1. april 2016 erhvervede vi nabo ejendommen Industrileddet 3, for at sikre fremtidige udviklings muligheder.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/2016.jpg)
Nye udviklingsmuligheder
I November 2016 rives 470 m2 bygning ned for at gøre plads til udvidelse af lagerpladsen, for at optimere logistik og produktion.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2021/11/erik.jpg)
60 års Jubilæum
Den 25. marts 2020 kan vi se tilbage på 60 års virksomhedshistorie. Vores 60 års jubilæum blev ikke helt som forventet pga. corona-krisen, men vi glæder os over vores flotte udvikling.
![](https://www.acstaal.dk/wp-content/uploads/2022/09/acstaal_2022.jpg)
Vi flytter vores rustfri afdeling
I sommeren 2022 valgte vi at samle vores aktiviteter på Industrileddet 5A, hvilket involverede at flytte vores rustfri afdeling fra Industrileddet 11. Det er dejligt at få produktionen samlet.